Hvem sagde burgerbar? Pankopanering giver et supersprødt
og lækkert modspil til Amanda-rognens delikate smag og fine konsistens.
Sammen med frisk salat, lunt og groft burgerbrød og ikke mindst en syrlig tartarsauce, tryller du den pankopanerede rogn om til et nemt og supersmagfuldt aftensmåltid, der giver selv den mest hippe burger kamp til stregen.
Velbekomme!
4 Personer
Tartarsauce:
30 Min.
Tartarsaucen: Bland creme fraiche, kapers, syltede agurker og krydderurter godt sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft. Sæt til side.
Skyl salatbladene og tør dem. Skær rødløget i fine ringe og gulerødderne i strimler. Sæt til side.
Skær rognen i 8 skiver. Vend dem i hhv. mælk, mel, sammenpisket æg og pankorasp – i dén rækkefølge. Krydr med salt og peber.
Steg rognskiverne på en pande på middelvarme til begge sider er gyldne.
Mens rognen steger, luner du burgerbollerne, halverer og anretter på tallerkener. Fordel 2/3 af tartarsaucen på de 4 burgerbunde og smør de øverste halvdele med den sidste tredjedel.
Læg to salatblade ovenpå tartarsaucen på hver burgerbund. Læg 2 skiver pankopaneret rogn på tartarsaucen på hver burger og top med gulerod og rødløg. Luk burgeren med den øverste, smurte burgerhalvdel.
TIP: Du kan bruge alle slags krydderurter i tartarsaucen, ligesom du kan bruge alle slags grøntsager i burgeren og/eller servere en frisk salat til.
#HELEFAMILIENSFISKEPÅLÆG
#AFTENROGN
#HVERDAGSOPSKRIFTER