Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the better-wp-security domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /var/www/amanda-seafoods.dk/aftenrogn.dk/wp-includes/functions.php on line 6260
Rogn med pasta, persille, gulerod og citron - Aftenrogn.dk

Rogn med pasta, persille, gulerod og citron

Pasta er altid populært. Men ofte er saucerne tunge og baseret på rødt kød. Hvorfor ikke prøve en lækker, let og nem udgave med rogn?

Vores rogn med pasta og grøntsager dufter lidt af det italienske køkkens enkelhed. Og så er den så fuld af smag, at familien slet ikke vil savne den traditionelle kødsauce. Tværtimod er det en let måde at få lidt grønt i familiens mindste på. 

Velbekomme!

Ingredienser:

4 Personer

  • 2 dåser Amanda rogn
  • 400 g frisk pasta – parpadelle el. lign.
  • 2 store gulerødder
  • 2 skalotteløg
  • En håndfuld bredbladet persille
  • 2 økologiske citroner
  • Olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
Product Image

sådan gør du

20 Min.

Kog 4 liter vand op i en stor gryde. Når den koger, tilsætter du 40 g salt. Hold vandet småkogende, så det er parat til at koge op på fuldt blus, når pastaen skal koges.

Skræl gulerødder og løg og snit dem fint på langs. Brug evt. et mandolinjern. Skyl, tør og pluk persillen groft. Vask citronerne og riv skallen af den ene på den fine side af rivejernet. Skær
den anden citron ud i både.

Skær rognen ud i firkanter på ca. 2×2 cm. Steg dem i olivenolie ved jævn varme til de bliver gyldne. Smuldr/hak derefter rognfirkanterne groft.

Mens rognen steger, har du kogt den friske pasta. Den skal kun have ca. 2 min. Dræn pastaen for vand.

Bland gulerod, løg, citronskal og persille med rognen. Krydr med lidt olivenolie, citronsaft, salt og godt med friskkværnet peber.