Stegt Amanda rogn er smagen af barndom og familien samlet omkring aftensmaden. Giv den traditionsrige, gode smag og oplevelse videre til din egen familie med den lækreste, gyldenstegte rogn, ærkedansk persillesovs, kogte kartofler og dampede grøntsager.
Det er nemt, det er lækkert og det er elsket af både børn og voksne gennem flere generationer.
Velbekomme!
4 Personer
Persillesovs:
25 Min.
Vask kartoflerne og kog dem som anvist på pakken. Er du i tvivl om kogetiden, så stik spidsen af en urtekniv halvt i en kartoffel. Glider kartoflen let af kniven, er kartoflerne færdige. Det tager ca. 15-20 min fra du tænder for vandet. Mens kartoflerne koger, tilbereder du sovsen og steger rognen.
Persillesovs: Smelt smørret for jævn varme (det må ikke blive brunt) og pisk melet i til der opstår en jævning. Pisk mælken i lidt ad gangen. Når sovsen har lige knap den tykkelse, du ønsker, skruer du ned og lader sovsen småsimre i ca. 5 min. – dette trin er vigtigt, da det fjerner smagen af mel.
Tilsæt evt. lidt ekstra mælk, hvis sovsen er for tyk. Smag til med lidt citronsaft, sukker, salt, peber og evt. lidt reven muskatnød. Tilsæt persillen til sidst, rør grundigt – og sovsen er klar.
Skær rognen i 8 skiver. Steg rognskiverne ved jævn varme på en pande til de er gyldne på begge sider. Skyl og del broccolien i buketter og damp den mør; det tager ca. 4 min. under låg. Anret rognen med de nykogte kartofler, varm persillesovs og møre broccolibuketter på tallerkener. Drys med lige dele nostalgi og persille – og giv et par citronbåde til.
TIP: Du kan udskifte broccolien med stort set hvilken som helst grøntsag. Grønne bønner er også lækre. Eller asparges, når de er i sæson.
#HELEFAMILIENSFISKEPÅLÆG
#AFTENROGN
#HVERDAGSOPSKRIFTER